Om at rejse i fly til Split

Selvom forbindelsen her i Sarajevo stadig følger sin egen logik er balkanesernyt endelig klar til at gå i luften med sit første indlæg. Der er nu gået tre uger siden første chok i Kastrup lufthavn søsatte en begivenhedsrig odyssé med knuste knæskaller, drillesyge dæmoner, svimlende trappeopstigninger, albanske mafiametoder og en bjergbestigende luftmadras, men inden vi kan komme så langt skal vi lige forbi check-in skranken hos Sterling airways.

Når man skal pakke sit liv ned i et par kufferter er det selvsagt ikke plads man har mest overskud af. Dog skal en tak rettes til apple for opfindelsen af ipod’en der har minimeret det samlede antal kubikcentimeter afsat til musik for mit vedkommende betydeligt. Så meget større er glæden da også når man endelig står med to fuldfede kufferter på hver 20 kg samt et par håndtasker proppet med de sidste sokker der ikke blev plads til andre steder. Nu er det bare således at Sterling har ændret deres bagagepolitik ved indgangen til indeværende år så det kun er tilladt at have 15 kg med pr. passager. Ikke en ændring man ligefrem har overeksponeret jvf. forbrugerombudmandens påtale.

Så der står man så med sit liv i hænderne og prøver at overbevise en stakkels Sterlingansat om at man ikke har fået noget at vide om denne ændring, at man skal være væk i over et halvt år og at man bare er fattige studerende der bestemt ikke havde indkalkuleret en ekstraudgift på flybilletten på 13 kg x 60 kr. for overvægt. De verbale anstrengelser resulterede i en klækkelig rabat og selvom 300 kr. også er en slags penge er der dog langt til de oprindelige 780 kr.

Ikke just den bedste start på en rejse, men man glemmer det hurtigt ved den magiske oplevelse det altid er for mig at sidde en tonstung jernkasse og kigge ned på skyerne der mest af alt ligner kilometerstore sneklædte skove. Det eneste der forhindrer den totale idyl er stewardens påmindelse om at man har mulighed for at købe ekstra benplads for 168 kr. hvilket straks for ens bramfrie knæ til at udbryde ”i hvilken verden eller for hvilke dværgpygmæer er denne benplads standard!?” Heldigvis flyver (bogstaveligt talt) 2 timer afsted og i den tid det tager for de overivrige medpassager at danne en ubevægelig klump i midtergangen nanosekunder efter sikkerhedsbælteskiltet er slået fra, har man rigelig tid til at lime sine knuste knæskaller sammen...

Kameraet var ikke fremme i flyveren men her er et billede af hvad der ventede os for enden af besværlighederne og som du kan læse mere om senere her på balkanesernyt...